NYE ARVEREGLER

Af advokat Claus Moldt, Advokaterne i Jyllandsgården A/S.

ER DET MULIGT AT GIVE KONKUBINEN ELLER HUSAREN MERE I ARV?

Svaret er ja. Pr. 1. januar 2008 træder en ny arvelov i kraft, der gerne skulle afspejle samfundets værdier anno 2008 – i hvert fald betydeligt mere end den gamle arvelov.

Det var fra flere sider et ønske, at ugifte og samlevende i vidt omfang skulle sidestilles med gifte. Ønsket var, at samlevende skulle arve direkte efter hinan-den uden oprettelse af testamente. Ønsket skyldtes den udvikling, der er sket i samfundet navnlig inden for de seneste årtier; flere og flere lever sammen uden at være blevet gift. Børn skal heller ikke længere forvente, at modtage en klækkelig sum ved forældrenes død. Mange forældre, når - og heldigvis for det - selv at bruge formuen eller i hvert fald det meste. Det spiller også en rolle, at mange børn selv er kommet op i alderen, når forældrene vælger at forlade moderjord. Forældrene ser heller ikke længere det samme behov for økonomisk at sikre eller hjælpe deres børn. Børnene har for længst fået uddannelse og fast solid indtægt. Endelig er det blevet meget mere almindeligt, at folk bliver skilt og på ny bliver gift, hvorved sammenbragte familier opstår.

Den nye arvelov har været 6 år undervejs, og er resultatet af Arvelovsudvalget under Justitsministeriet gennemgang af de værdier, der hersker i samfundet anno 2008.

Ønsket fra flere sider om, at samlevende skulle sidestilles med gifte er dog ikke imødekommet i den nye arvelov. Det blev nedstemt med bl.a. en stemme fra en særdeles slagkraftig dame, og vist nok præstedatter, som i dag har det kræ-vende hverv at være Kirke – og Integrationsminister. Ifølge ministeren og andre må folk, som ønsker, at arve efter hinanden lade sig gifte, og dermed basta! Det er nok ikke helt i harmoni med samfundets værdier anno 2008, men de folke-valgte er ikke tvunget til at adlyde sagkundskaben om end det i nogle situationer kunne være gavnligt !

Der er dog med den nye arvelov sket væsentlige ændringer af arveladers mu-ligheder for at bestemme over arven, og dermed selv beslutte, hvem der skal arve. Der følger også en række andre ændringer med den nye arvelov, men i det følgende vil alene blive regler om tvangsarv og friarv blive kort skitseret.

Efter den gamle arvelov tilfaldt 2/3 af arven til børnene, mens 1/3 tilfaldt ægte-fællen. Det er blevet ændret med den nye arvelov således, at såvel børnene som ægtefællen fremover arver1/2 hver.

Efter de gamle regler var 1/2 af arven tvangsarv, og 1/2 friarv. Med friarv menes den del af arven, som arvelader frit kan bestemme over, mens der med tvangs-arv menes den del, der ifølge loven skal tilfalde arveladers livsarvinger til deling. I den nye arvelov er tvangsarven nedsat til 1/4, mens friarven udgør 3/4. En sådan væsentlig ændring giver naturligvis arvelader muligheder for ved testamente, at tilgodese ægtefællen, børnene eller én helt tredje.

Arvelader med såvel ægtefælle som børn kan efter den nye arvelovs ikrafttrædelse den 1. januar 2008 frit råde over 3/4 af arven, og således ved testamente bestemme, at 3/4 af arven skal tilfælde fx Dyrenes Beskyttelse. Tilbage er der 1/4 til deling mellem ægtefællen og børnene, der ligedeles således, at ægtefællen får en 1/8 og børnene ligeså. Efter den gamle arvelov kunne ægtefællens arv ikke nedsættes til mindre en 1/6. Muligheden for at nedsætte ægtefællens arv til en 1/8 modsvares dog af, at der også er åbnet mulighed for at tildele ægtefællen mere ned efter de hidtil gældende regler. Ønsker arvelader, at mest muligt af arven skal tilfalde ægtefællen kan arvelader bestemme, at friarven på 3/4 skal tilfalde ægtefællen. På den måde vil 7/8 tilfalde ægtefællen, mens børnene arver 1/8.

Der er endda muligheder for med den nye arvelov, at den længstlevende ægte-fælles brøkdel kan udgøre op til 31/32. Dette kræver dog, at der oprettes et såkaldt kombinationssæreje m.v., men det vil dog ikke nærmere blive belyst.

Endelig er der åbnet mulighed for, at der kan sættes loft over børns arv. Det har dog kun betydning i de meget store boer, som der bl.a. qua prisudviklingen på ejendomsmarkedet er kommet betydeligt flere af de seneste år. Børnenes arv kan begrænses til 1 million, og arvelader kan samtidig bestemme, at arven skal udbetales kontant således, at arvetager ikke kan kræve bestemte genstande i arv. Det kan få stor betydning, hvis fx arvelader har en stor udlejningsvirksomhed, som han ikke ønsker opdelt ved sin død. Arvelader kan i den situation testamente 1 million til de to børn, mens det tredje barn kan arve resten, og dermed udlejningsvirksomheden.

Den nye arvelov åbner også mulighed for, at sammenbragte familier - altså hvor begge parter medbringer børn fra tidligere forhold, også kaldet særbørn, og hvor parterne får fællesbørn, kan sikre, at der ved længstlevendes død sker en mere retfærdig fordeling af arven mellem særbørnene og fællesbørnene. I sammenbragte familier bliver der ofte oprettet testamente gående på, at den længstlevende skal arve mest muligt efter førsteafdøde, idet der er et fælles ønske om at stille længstlevende økonomisk bedst muligt. Dette har tidligere været meget vanskeligt, idet længstlevendes børn i medfør af den gamle arvelov havde krav på 1/2 i tvangsarv, hvorfor der ofte ikke var midler nok tilbage til at sikre, der kunne rettes op på, at førsteafdødes børn ”alene” havde arvet en begrænset arv efter førsteafdøde. Med den nye arvelov, hvor tvangsarven er reduceret til 1/4 er det blevet nemmere at udligne forskellen, og dermed sikre en ligedeling mellem samtlige børn.

Med den nye arvelovs ikrafttræden vil det for mange familier være en god idé at få undersøgt om det allerede oprettede testamente fortsat opfylder den sidste vilje eller om testamente evt. med fordel kan oprettes!